Nyheder


Nyheder 2022


Pippi skal være vores nye avlskat

Vi har valgt at beholde en meget smuk tabby pige fra vores P-kuld. Det er første gang vi har en pige som er tabby og vi glæder os meget til at se hvordan hun bliver. Hun er meget snaksaglig og vi håber at bruge hende til både udstilling og avl.



Nyheder 2021


Logan & Lilac Lynn kommer til

Vi har fået to nye avlskatte, Logan og Lilac, der kommer fra samme opdræt og er født med blot en uges mellemrum. Logan bor i kattehuset, mens Lilac bor i huset med de andre. Begge katte er meget lyse, så vi er spændte på de killinger som de bringer. Logan har et meget roligt sind og trives indtil videre godt i huset.


Fibonacci bliver solgt til kæl

Vores avlshan Fibonacci er blevet solgt til kæl, da han ikke trivedes som alvshan. Fibonacci var en meget social og speciel kat, som vi kommer til at savne. Desværre kunne han ikke lide at bo alene i kattehuset, og vi måtte derfor finde et nyt hjem til ham.


Bianca bliver solgt til kæl

Vores avlshun Bianca, som er født og opvokset hos os blev netutraliseret og solgt i februar 2021. Bianca blev stresset af at bo med de andre katte og hjælpe til med de andres fødsler og killinger. Efter hun blev neutraliseret, blev hun super kælen og glad. Nu bor hun på landet i et stort hus med massere af plads og kærlighed, som enekat.




Nyheder 2020


Det nye kattehus

Vi har bygget et nyt, flot kattehus til vores avlshan. Du kan læse mere og se billeder under siden "Vores hankat"


Jack bliver solgt til kæl

Vores første avlshan Jack blev solgt til kæl, da han desværre ikke trivedes som avlskat. Jack har fået det rigtig godt og bor hos et familiemedlem. Han bor i en børnefamilie, hvor han leger og putter med store og små.


Sille bliver solgt til kæl

Vores første avlshun Sille Sinklair blev neutraliseret og solgt til kæl.Vi har været meget glade for Sille og hendes kærlige væsen, men da hun blev for gammel til at avle, måtte vi sælge hende. Hun har fundet et nyt hjem, hvor hun trives og forkæles som enekat.