Vores katte

Aput Sanctus

Hellig sne på jord

Vores katte

Hos Aput Sancuts har vi lige nu 5 voksne katte, som vi kort vil præsentere fra ældst til yngst.



Joyce (SBI a, blå masket, født 28/04-2007)

DK Søkjær's Joyce. Kælekat.

Joyce er vores ældste kat, hun er en flot, stor hunkat med et smukt symmetrisk ansigt og en blød og pjusket pels. Vi har haft Joyce fra hun var killing, hvor hun elskede at blive transpoteret rundt i en lille kurv. Joyce er en trofast kat, der elsker at sidde på skødet og altid sidder i vinduet og venter på, at mor og far kommer hjem. Vi holder meget af hendes rolige væsen og hendes smukke løveansigt.

Sille (SBI n, brun masket, født 16/02-2014)

Sille Sinklair. Avlskat.

Sille er vores næstældste kat, hun har et utroligt kærligt væsen, som hun viser ved at vikle halen rundt om benene på os og give "kys". Vi modtog Sille som voksen avlskat i en alder af 2 år. Ved begyndelsen var hun nervøs for larm og andre dyr, men i dag er hun faldet godt på plads. Udover at være en utroligt kælen og kærlig kat, er hun også en rigtig god kattemor.

Bella (SBI n, brun masket, født 24/04-2018)

DK Aput Sanctus Bella. Avlskat.

Bella er en vores hunkatte fra egen avl, og har et meget roligt væsen. Bella og Bianca har passet på hinanden fra helt små, de har fulgtes ad gennem graviditet og fødsel, og de har sågar passet på hinandens killinger, samlet dem som ét stort kuld. Bella har en klassisk Birma - hun er meget forsigtig og tilpasser sig omkring de andre katte i hjemmet. Bella har fast soveplads og morgenrutine sammen med os, hver dag. 



Bianca (SBI a, blå masket, født 24/04-2018)

DK Aput Sanctus Bianca. Avlskat.

Bianca er søster til Bella, hun er en meget snakkende og livlig kat, der altid er ved sin søsters side. Bianca er også stædig og sej - hun klarede næsten sin første fødsel selv, og var et naturtalent til at passe på egne og Bellas killinger. Bianca er utroligt smuk og klog af væsen.

Jack (SBI n 21, brun tabby masket, født 15/01-2019)

DK Polarstjernen's Jack. Avlskat.

Jack er vores eneste hankat og det nyeste medlem af familien. Han skal være vores avlshan, og vi har haft ham fra han var salgsklar. Han er en meget kælen og smuk brun tabby, der er sammen med alle i huset - store som små. Jack har siden hans ankomst passet på og leget med killingerne, som var de hans egne.